Klatring på Kvam og Veitastrond d. 26 - 29 august

Oplægget på Kvam og Veitastrond lagde op til at vi skulle blive trygge på hinanden og lære at ligge op til klatreundervisning ude. Undervisningen bestod af 3 dage på kvam med tovrelateret undervisning og 1 dag på Veitastrond med indføring i buldring.

Kristoffer gør klar til at prøve sig mot toppen af stenen

Jeg har i dette blogindlæg valgt at fokusere på hvordan man kan arbejde med sin teknik i sin klatretræning. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Eric J. Hörst (2008) bog om klatretræning.

Hvordan får man bedre teknik i sin klatring?

Hörst (2008: 56) mener det er vigtigt at man tror på at man kan lære bevægelsen og stedet for fysisk at knogle sig igennem den, må man bruge teknikken til at nå målet.

Alligevel argumenteres for at starte med nye bevægelser i starten af træningsøkten, da der her vil være muligt at bevæge sig ud i positioner, hvor man endnu ikke har teknik til at være med overskud. Man kan senere i træningsøkten bruge tid på bevægelsesmønstre man tidligere har lavet, for at kropsliggøre dem endnu mere. 

Hörst (2008:57) præsentere 5 træningsstrategier for at simplificerer det ind til nu viste billede.

Efterligne mere øvede klatrere

At efterligne en rutineret klatre gøres enklest på et bulder. Her ses bevægelserne, man forstiller sig selv gøre dem, efterfølgende forsøger man selv at gøre dem, for derved at gøre dem til sine egen bevægelse.

Når en ny bevægelse forsøges bruges fire øvelsesstrategier som beskrives i det følgende (Hörst 2008;58):

Blocked practice (blokkerende øvelser)

Typist for indøvning af et crux eller et bulder, hvor man indøver en bestemt bevægelse, som eksempelvis en underkling, og hvordan kroppen bør placeres så man får bedst mulig position for denne underklinge. 

Når der indøves nye bevægelser er det vigtigt at man er frisk, altså i starten af træningen. 

Før denne øvelse kan være nyttig ude hvor underklingen kommer overraskende, er det dog vigtigt at øve tilgangen til underklingen varieret, og herefter vil den blive kropsliggjort. Dette føre os videre til næste øvelsesstrategi (Hörst 2008: 57).

Variable Practice (varieret træning)

Brug den nye bevægelse så ofte, det overhovedet er muligt. Forsøg at laver ruterne om så den nye bevægelse kommer i spil i klatringen. Prøv den nye bevægelse på mange forskellige pladser (Hörst 2008: 57). 

Fatigued Skill Practice (Øvelser når du er udslidt)

En bevægelse bør øves under flest mulige forhold, modsat den tidligere øvelse "blocked" og derfor også når du er træt. Her vil man opleve ikke at kunne gøre bevægelsen, man man skal huske at dette blot vil stimulere til præcisionen og man skal huske på at målet ikke er at komme til toppen (Hörst 2008: 58).

Random Skill Practice (Øvelse af tilfældige/uvisse bevægelsesmønstre)

Der findes forskellige måder at gøre dette på: 

Klatre en ukendt rute på led med mange forskellige buldrede flyt. 

Gå sammen to og to hvor den ene klatrer og den anden peger ud de punkter der sal klatres på.

Klatre mange forskellige slags ruter på topreb, hurtigt (Hörst 2008: 58). 

Generelt er det ikke godt nok bare at gå en rute, den skal gås med overskud, herved har du bedste teknik på ruten, og du lærer noget af den teknisk (Hörst 2008: 59).

Fokuspunkter indenfor teknikken der bør fokuseres på (Hörst 2008: 60)

- Præcist og lydløst fodarbejde der løfter din vægt

- Håndtag bruges med let hånd, således at armene ikke bærer vægten

- Ved venstre fodbrug, stabiliseres bevægelsen ved at række opover med højre arm

- Økonomisk klatring (rytme, tempo og position)

- Brug af hvileposition

- Brug "ikke positive håndtag" (side pulls, underclings, slopers)

- Flag med benene for stabilitet

- Hand-fod matching og mandling

- Kreativt fodarbejde som eksempelvis hæl og tå hook og knælås

- Dynamiske bevægelser

- Jamming

Hvordan bruger vi dette i en læringsituation?

Alle disse punkter kan der sættes fokus på i en undervisningssammenhæng. Dette kræver først og fremmest at sikkerheden og alt det tekniske rundt klatringen er på plads. Herefter kan man arbejde mere målrettet ift. udviklingen af den enkelte klatrer (Grimeland 2009: 336).

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i elevens kompetence og erfaring, for at finde øvelser der er passende. En bevidstgørelse af disse kan være et godt skridt på vej til endnu bedre klatreoplevelser. Det er her særligt vigtigt for nye klatrere, men også for mere erfarne, at disse får succesoplevelser i de opgaver der bliver stillet dem. For at dette er muligt er det også vigtigt med variation, hvilket vi nu har mulighed for at give, ved at tage i brug alle de fokuspunkter Hörst viste i tekniktræningen.

Læs mere om de enkelte fokuspunkter i Hörst.

Litteratur

- Grimeland, Geir (2009): Bratte Gleder - Klatring med barn og ungdom. Akilles, Otta

- Hörst, Eric J. (2008): Training for Climbing - The Definitive Guide to Improving Your Performance. Falconguides, How to climp series, China.