Sydfrankrig - vino og sportsklatring

Gutter psyker sig op til hård sportsklatring

10 dage med sol, studenttemaer, vin, hygge, via ferreta, dalvandring og masse klatring! En dejlig tur hvor jeg alle kosede sig og livet blev enkelt og godt!

Der blev også tid til at prøve via ferreta i solen
- fremtidens klatrealternativ?

I forbindelse med undervisningen i høst har der været et stort fokus på naturbasert turisme i forskellige varianter. Her har specielt geoturisme og økoturisme vist sig som turistformer vi gerne vil udvikle i Norge.De to turistformer ligger begge vægt på at vi skal passe på naturen og ikke ødelægge det produkt vi sælger. Når vi tænker på miljøet må vi også tænke på udslip af CO2, dette specielt når vi vælge rejsemiddel og rejseafstand.

Jeg vil i det følgende forsøge at regne ud hvor stort CO2 udslip vores transport til frankrig har givet.

Rejse og CO2

Bus til Oslo
Der tages udgangspunkt i at folk tog offentlig trafik (bus) til Oslo og tog flyet derfra. Dette var ikke generelt, der var nogle der kørte bil, og nogle der tog fly fra Sogndal, men dette vil blot gøre CO2 forbruget endnu højere for turen, men dette er noget jeg ikke tager højde for.

Rejseplanen.dk har lavet en udregning af CO2 forbrug for busser. Denne er gældende i danmark og lavet på et gennemsnit for hele landet. Derfor vil den ikke være aktuel for Norge. Jeg fandt dog ingen tilsvarende på norsk derfor har jeg valgt at bruge denne: x km * x passagere * 0,12 kg CO2

Derved brugte vi slap vi ca. følgende mængde CO2 ud retur på busturen:
(348 km *2) * 27 pr. * 0,12 kg CO2 = 2256 kg CO2

Fly til Nice

Jeg bruge SAS sin CO2 udregner til at regne dette ud. Jeg valgte denne da den ca. ligger rundt en middelværdi for CO2 udslip pr. udrejse, når henviste rapport har sammenlignet 7 forskellige flyselskaber (Heidelberg 2008: 25).

Ifølge SAS sin CO2 beregner, Oslo - Nice:

Strækning	Flytype	CF	Enkelrejser	GCD	pkm	CO2
				km		kg

OSL-NCE

SK 737-700W 141 seats

71.6%

27

1856

50110

4532

Retur vil sige: 9064 Kg CO2 for passagere

Baggage; en hånd og en vanlig bagage ca. 25 kg pr. mand (jeg ved om flere der havde mere, men der er helt sikkert også nogle der har haft mindre) 25 kg * 27 = 675 kg

	Resultater  Strækning  Flytype  Kg  GCD  RTK  CO2  NOx  CO  HC  Partikler  SO2  km   tkm  kg   kg   kg   kg   kg   kg   OSL-NCE    SK 737-700W 141 seats   675   1856   1253   1133.0    3.214    2.298    0.165    0.000    0.360

Begge veje giver da 2266 kg CO2

Sammen har flyturen givet ca. 9064 kg CO2 + 2266 kg CO2 = 11330 kg CO2 

Pr. person: 11330 kg CO2 / 27 = 420 kg CO2

Om jeg bruger Ecopassengers sin udregningsmodel (ecopassenger.com) får jeg 480 kg CO2 pr. passager. Den ekstra mængde CO2 er bla. da "ecopassengers" også har medregnet fra Nice lufthavn og ind til byen.

Tog

Til sammenligning kan vi tage et tog som ville have brugt ca. 48,9 kg. CO2.
Hvilket vil svare til:            27 * 48,9 * 2                      = 2640 kg CO2
Dette giver en forskel på:   11330 - 2640 kg CO2         = 8690 kg CO2

						incl. transport to and from the airport
Component	Unit	Train		Car		Train	Car	Aircraft	Sum
Carbon dioxide	kilograms	48,9		262,0		0,05	7,2	233,3	240,6
Energy resource consumption	Converted into liter petrol	69,8		122,4		0,32	3,4	108,1	111,8
Particulate matter	grams	6,9		81,4		0,02	1,9	17,2	19,1
Nitrogen oxides	grams	59,6		1310,3		0,16	29,9	715,3	745,3
Nonmethane hydrocarbons	grams	6,8		131,1		0,02	4,0	105,8	109,8

Transporten til Campingen og rundt sydfrankrig
Hvis vi forestiller os at undervisningen som sammenligning energimæssigt skulle holdes i Norge kan vi også her regne med et energiforbrug til biler, hvis vi altså ønsker en variation i klatrefelter og ikke kun klatre i klatrehallen og på kvam. Dette energiforbrug sætter jeg som svarende til det vi brugte i biler til og fra Nice.

Ekstra transportforbrug ved at tage til Frankrig

Fly                       Bus

11330 kg CO2 + 2256 kg CO2 = 13556 kg CO2 

Sammenlignet med hverdagsforbrug

Erlends sin lejlighed er 40 m2, her bor han sammen med sin kæreste. Ifølge klimakalkulatoren (klimakalkulatoren.no) bruges her gennemsnitlig 218 kg CO2/m2 pr. år på opvarmning og forbrug.

Erlend og kæresten bruger altså : 218 kg CO2/m2* 40 m2 = 8720 kg CO2 på deres hjem om året.

Vi brugte hvad der svarede til et hjemligt forbrug på ca. (13556 kg CO2 / 8720 kg CO2) = 1,55 år, på at tage ture til Frankrik, i stedet for at blive hjemme og bruge lokale fjell.
Hvis vi havde taget toget kunne vi have forbrugt for hvad der svare til et halvt år. 

Litteratur

- Heidelberg (2008): Ecopassenger - Environmental Methodology and Data - final rapport

http://info.rejseplanen.dk/files/Diverse/Ecopassenger_Methodology_Report.pdf

- Klimakalkulatoren.no

http://www.klimakalkulatoren.no/media/2382/bakgrunnstall_til_klimakalkulator_201010.pdf

- Sas sin CO2 udregner

 http://www.sas.dk/Om-SAS-Danmark2/Miljo/CO2-beregner/

Vejledertur - ind i naturen med fine folk

Hvilepause mod toppen

3 dage på tur, 6 unge mennesker hvoraf 2 skulle fungere som vejledere. Vi havde fået den store ære at fungere som vejledere for 4 yngre studerende. Målet med turen havde vi bestemt på forhånd og lød således:

• Orientering: kart og kompass
• Matlaging ute: sjusteinsovn, kokegrop
• Leirliv: oppsett, valg av plass, improvisert leirplass
• Sporløs ferdsel
• Undervisningsopplegg fra B2 (planter og dyr i området)
• Førstehjelp på tur

Vi har valgt at tage ud et par cases fra turen for at fremhæve vigtigheden af vejlederevne og problematikker der kan opstå på en sådan tur.

Første dags ORIENTRING mod første lejr

Vi gik opover og lod eleverne orienterer. Det viste sig dog at det at følge en sti ikke altid er lige let. Først orienterede de forkert og valgte en forkert sti. Senere var der (højst sandsynligt pga. regn og dårligt vejr), småt med initiativ og derfor mange stop hvor vi måtte orienterer på kortet. Denne mindre behagelige, men lærerige oplevelse skete af forskellige årsager:

Eleverne var for uopmærksomme og valte forkert sti.

Eleverne var ikke aktive nok i orienteringen da vi kom udenfor stien.

Der var kun en af eleverne der havde kortet fremme ved orienteringsstoppene.

Grunden til dette var flere:

Stier kan ofte være forvirrende ift. til orientering, da man glemmer at være opmærksom, og orientere på kortet.

For os som vejledere var der flere forbedringspotentialer. 

Vi havde fra starten sagt at det var eleverne der skulle orienterer og at de alle skulle have deres kort fremme. Denne medelelse blev gentaget under turen op, men virkede ikke. Ifølge Priest and Gass' (2005) teori om gruppedynamik og lederskab til udvikling af denne,er det vigtigt at man i den første fase af gruppesammensmeltningen "formning" optræder autokratisk for herved at hjælpe elevernes usikkerhed. 

Vi optrådte i stede mere demokratiske som ledere da vi tænkte at de som friluftslivstudenter ville tage initiativ, så længe vi lagde ansvaret over på deres skuldre. Deres opførsel passede med teorien - de tog nødigt initiativ.

Igennem hele processen frem til første dag skulle vi have været bedre til at sørge for hvad vores forventninger til eleverne var. Vi fik tilbagemelding på at de havde troet at det var en kosetur - altså modsat det at tage initiativ under orientering første dag.

En måde vi kunne have arbejdet endnu mere konkret på var at give orienteringsansvaret til to af gangen, hvor de andre skulle følge med, men det var de to "forreste" der havde ansvaret. Dette giver plads til diskussion mellem disse, sammenhold og tvinger til initiativ. Desuden vil det ikke betyde at man selv skal stille sig frem og tage ansvar, da det bliver givet til en af den autokratiske vejleder.

Kokegrop

Et mere vellykket projekt for gruppedynamikken stod i regi af Idamusen og hendes fantastiske kokegrop, et eventyr uden lige starter her:

Det første man gjør er å grave et hull i bakken, dybden og bredden kommer litt ann på hvor mye og hva du skal ha oppi, men det er viktig å huske at man skal ha plass til steiner på over- og undersidene, samt på toppen. Etter at hullet er gravd, fylte vi bunnden og veggende med flate steiner fær vi fyrte opp et bål oppi der. Dette bålet lot vi brenne godt i noen timer før vi tok ut kubbene og kullet. I mens dete brant hadde vi smørt inn et lammelår med krydder og hvitløk og pakket det inn i aluminiumsfolie. Dette la vi så nedi gropa, dekket til med steiner fær vi la torven på toppen. En tett og varm grop, gjorde at etter ca 2 og en halv time var lammelåret ferdig til servering (Mytting og Bischoff 2008: 97). Ved siden av hadde vi bakte poteter og kutta grænnsaker som var tilbredt på det andre bålet. Et herlig måltid ble det, alle var med og alle ble glade.

Litteraturliste

Gass, M. A. Og Priest, S. (2005). Effective leadership in adventure programming. USA: Human Kinetics

Mytting, I. og Bischoff A. (2008): Friluftsliv. Gyldendal Norsk Forlag, Oslo.

Solund - et ømekka med tidens havkajak og fortidens sejlbåde

Fiskere på hjem med dagens fangst - Little Ferøa -  Solund

Vi hoppede med hurtigtbåden før solen stod op mandag d. 9. september. Målet var Solund, et fantastisk sted hvor klippeer skyder op af havet i alle verdenshjørner og havets luft alligevel når ind, da det ligger helt yderst i Sognefjorden.

Målet med turen var en oplevelse af kystfriluftslivet. Her blev der både undervist i det tradisjonelle kystfriluftsliv, hvor fiskning og brug af gamle træbåde var i fokus, og den mere moderne kystfriluftsliv med havpadling i kajak. Turen var nydelig, selvom der var lidt småt med tid til at fordybe sig i alle de mange facetter kystfriluftslivet byder på.

Jeg har lavet en lille videosnap som fanger en måde at se turen på.

http://www.youtube.com/watch?v=2BHV78qqWu8

Solund som turistdistination

Som det er tydeligt at se i videoen er der muligheder i området omkring Solund. Dette område udvikles hele tiden og vi har i høsten lært at når man arbejder med turisme må man også vælge sin målgruppe og sit produkt. Som jeg ser det er de store kvaliteter i Solund at man er relativt alene der, man føler stadig at naturen hersker i området, trods det at der er en del bebyggelse. Derfor mener jeg ikke solund bør satse på masseturisme, da dette vil ødelægge deres produkt (Mehmetoglu, 2007). Målgruppen vil derimod være turisder der nyder roen og det at være relativt alene, samtidig med at de sætter pris på den urørte natur og kan passe på denne. Mehmetoglu (2007) nævner to turisttyper der kunne passe under denne definition nemlig Geoturister og Økoturister. Desuden vil kulturturister også finde stor glæde i området, denne turistform præsenteres dog mange steder som masseturisme, hvilken som sagt ikke er passende for området (Mehmetoglu 2007).

Solnedgangen over havet og fjeldet

Litteratur- Mehmetoglu, M (2007) Naturbasert turisme. Bergen, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke.

Klatring på Kvam og Veitastrond d. 26 - 29 august

Oplægget på Kvam og Veitastrond lagde op til at vi skulle blive trygge på hinanden og lære at ligge op til klatreundervisning ude. Undervisningen bestod af 3 dage på kvam med tovrelateret undervisning og 1 dag på Veitastrond med indføring i buldring.

Kristoffer gør klar til at prøve sig mot toppen af stenen

Jeg har i dette blogindlæg valgt at fokusere på hvordan man kan arbejde med sin teknik i sin klatretræning. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Eric J. Hörst (2008) bog om klatretræning.

Hvordan får man bedre teknik i sin klatring?

Hörst (2008: 56) mener det er vigtigt at man tror på at man kan lære bevægelsen og stedet for fysisk at knogle sig igennem den, må man bruge teknikken til at nå målet.

Alligevel argumenteres for at starte med nye bevægelser i starten af træningsøkten, da der her vil være muligt at bevæge sig ud i positioner, hvor man endnu ikke har teknik til at være med overskud. Man kan senere i træningsøkten bruge tid på bevægelsesmønstre man tidligere har lavet, for at kropsliggøre dem endnu mere. 

Hörst (2008:57) præsentere 5 træningsstrategier for at simplificerer det ind til nu viste billede.

Efterligne mere øvede klatrere

At efterligne en rutineret klatre gøres enklest på et bulder. Her ses bevægelserne, man forstiller sig selv gøre dem, efterfølgende forsøger man selv at gøre dem, for derved at gøre dem til sine egen bevægelse.

Når en ny bevægelse forsøges bruges fire øvelsesstrategier som beskrives i det følgende (Hörst 2008;58):

Blocked practice (blokkerende øvelser)

Typist for indøvning af et crux eller et bulder, hvor man indøver en bestemt bevægelse, som eksempelvis en underkling, og hvordan kroppen bør placeres så man får bedst mulig position for denne underklinge. 

Når der indøves nye bevægelser er det vigtigt at man er frisk, altså i starten af træningen. 

Før denne øvelse kan være nyttig ude hvor underklingen kommer overraskende, er det dog vigtigt at øve tilgangen til underklingen varieret, og herefter vil den blive kropsliggjort. Dette føre os videre til næste øvelsesstrategi (Hörst 2008: 57).

Variable Practice (varieret træning)

Brug den nye bevægelse så ofte, det overhovedet er muligt. Forsøg at laver ruterne om så den nye bevægelse kommer i spil i klatringen. Prøv den nye bevægelse på mange forskellige pladser (Hörst 2008: 57). 

Fatigued Skill Practice (Øvelser når du er udslidt)

En bevægelse bør øves under flest mulige forhold, modsat den tidligere øvelse "blocked" og derfor også når du er træt. Her vil man opleve ikke at kunne gøre bevægelsen, man man skal huske at dette blot vil stimulere til præcisionen og man skal huske på at målet ikke er at komme til toppen (Hörst 2008: 58).

Random Skill Practice (Øvelse af tilfældige/uvisse bevægelsesmønstre)

Der findes forskellige måder at gøre dette på: 

Klatre en ukendt rute på led med mange forskellige buldrede flyt. 

Gå sammen to og to hvor den ene klatrer og den anden peger ud de punkter der sal klatres på.

Klatre mange forskellige slags ruter på topreb, hurtigt (Hörst 2008: 58). 

Generelt er det ikke godt nok bare at gå en rute, den skal gås med overskud, herved har du bedste teknik på ruten, og du lærer noget af den teknisk (Hörst 2008: 59).

Fokuspunkter indenfor teknikken der bør fokuseres på (Hörst 2008: 60)

- Præcist og lydløst fodarbejde der løfter din vægt

- Håndtag bruges med let hånd, således at armene ikke bærer vægten

- Ved venstre fodbrug, stabiliseres bevægelsen ved at række opover med højre arm

- Økonomisk klatring (rytme, tempo og position)

- Brug af hvileposition

- Brug "ikke positive håndtag" (side pulls, underclings, slopers)

- Flag med benene for stabilitet

- Hand-fod matching og mandling

- Kreativt fodarbejde som eksempelvis hæl og tå hook og knælås

- Dynamiske bevægelser

- Jamming

Hvordan bruger vi dette i en læringsituation?

Alle disse punkter kan der sættes fokus på i en undervisningssammenhæng. Dette kræver først og fremmest at sikkerheden og alt det tekniske rundt klatringen er på plads. Herefter kan man arbejde mere målrettet ift. udviklingen af den enkelte klatrer (Grimeland 2009: 336).

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i elevens kompetence og erfaring, for at finde øvelser der er passende. En bevidstgørelse af disse kan være et godt skridt på vej til endnu bedre klatreoplevelser. Det er her særligt vigtigt for nye klatrere, men også for mere erfarne, at disse får succesoplevelser i de opgaver der bliver stillet dem. For at dette er muligt er det også vigtigt med variation, hvilket vi nu har mulighed for at give, ved at tage i brug alle de fokuspunkter Hörst viste i tekniktræningen.

Læs mere om de enkelte fokuspunkter i Hörst.

Litteratur

- Grimeland, Geir (2009): Bratte Gleder - Klatring med barn og ungdom. Akilles, Otta

- Hörst, Eric J. (2008): Training for Climbing - The Definitive Guide to Improving Your Performance. Falconguides, How to climp series, China.